Samarbejdspartnere
Faste samarbejdspartnere:
Faxe Kommune
Vi har et frugtbart samarbejde med Faxe Kommune, der har omdrejningspunkt i udviklingen og væksten af Teater-Vi-Tør. Vi ønsker sammen at kunne skabe et teater, der er både attraktivt og relevant for kommunens borgere.
Orange Lead
Teater-Vi-Tør har et løbende samarbejde med CSR-konsulent Julie Lindberg Skovmand, der kommer fra virksomheden Orange Lead. Dette samarbejde søger at skabe en sammenhængskraft i hele teatrets udtryk og dermed en klar profil udadtil.
DATS
DATS – Landsforening For Dramatisk Virksomhed. Vores samarbejde med DATS er blevet til i forbindelse med afviklingen af Pletskud, der er en årlig festival for independent vækstlagsteater. Vi samarbejder ligeledes tæt og løbende med Peter Dahm, som er konsulent i scenografi og visuelle udtryk hos DATS
Vestskolen og Østskolen
Teater-Vi-Tør har et tæt samarbejde med kommunens folkeskoler og her kan særligt fremhæves vores samarbejde med skolernes udskolingselever fra 8. og 9. klasse. Teater-Vi-Tør har her faciliteret diverse forestillingsproduktioner i forløb på otte uger, der udføres i samarbejde med folkeskolernes egne lærere.
Kulturhuset Viften i Rødovre
Vi har netop indgået et nyt samarbejde med kulturhuset Viften i Rødovre. Viftens chef, Lau Wulfsberg, har udvist stor interesse i det teaterarbejde, Teater-Vi-Tør repræsenterer og herunder også det udtryk, indhold og mod, som vi mener er særligt kendetegnende for os. Som et resultat af dette samarbejde får Teater-Vi-Tør mulighed for at kunne opføre vores forestillinger i Københavnsområdet i Viftens store BlackBox.
Linnankosken Lukio – Poorvo, Finland
Samarbejdet mellem Linnankosken Lukio, Midtsjællands Gymnasium og Teater-Vi-Tør strækker sig på nuværende tidspunkt over cirka 20 år. Denne forbindelse til en markant anden kultur, der dog samtidig bindes sammen af vores nordiske broderskab, er interessant i arbejdet med vores teaterproduktioner.
Vores fortstående projekt med Linnankosken Lukio vil udformes som en antropologisk forestiling, der bliver til i samarbejdet med en samisk nomade.