Hvidbog

Hvidbog for Teater-Vi-Tør

Hvidbogen herunder har til formål at beskrive og dokumentere, hvorledes vi arbejder på at indfri de mål, som vi har har opstillet i kraft af vores manifest for Teater-Vi-Tør. Nederst i hvidbogen vil der fremgå en række statements fra diverse interesse- og samarbejdspartnere, samt brugere, som enten er – eller har været – tilknyttet teatret.
Mere indhold følger…
”At turde teater styrker et ungt menneskes personlige udvikling”.
Jeg bygger det på min ældste søns erfaringer bl.a. i forbindelse med et år på teaterhøjskolen Rødkilde.

Knud Erik Hansen, tidl. Borgmester, Faxe Kommune

”We have made some great projects together – the students have travelled to Denmark and Danish students have visited Finland. I have really liked our cooperation! We have made some artistically high qualified performances and widened our methods in an international atmosphere. It has been inspiring to work together with you talented, dynamic and openminded Danish people! I have learnt so much about theatre and music in the school.”

Anu Tikka-Blomqvist / Music teacher at Linnankoski Upper Secondary School, Porvoo, Finland

“It has been fantastic to see talented Danish and Finnish students work together in order to create theatrical pieces with music, dance and serious ideas which challenge also spectators.”

Kaisa Ryöppy / Principal of Linnankoski Upper Secondary School, Porvoo, Finland

“Thanks to Teater-Vi-Toer and Torben Ibsgaard our school has had a great opportunity to offer top-quality, multi-art-form theatre training to our students and stunning performances to a committed audience in Porvoo.”

Hanna Mäki-Hallila/ Swedish teacher at Linnankoski Upper Secondary School, Porvoo, Finland

”Jeg har i foråret 2016 givet en Masterclass hos Teater-Vi-Tør, og har tidligere samarbejdet med Torben Ibsgaard omkring scenekunstneriske workshops. Som professionel udøvende instruktør, koreograf og performer i den danske scenekunstbranche, ser jeg en stor værdi i at formidlingen af scenekunsten til unge i Gymnasiet og Folkeskolen sker på en aktiv og engageret måde. Teater-Vi-Tør er et godt bud på et sted, hvor man engagerer et vækstlag af scenekunst-aspiranter aktivt i at producere og udøve scenekunst, i intensive forløb og over en længere periode, med henblik på at disse scenekunst-aktører senere vil bevæge sig ud i det professionelle felt, eller blive et godt og kritisk fremtidigt publikum.”

 

Erik Pold (www.erikpold.dk), september 2016.

”Jeg er uddannet Production Designer fra Arkitektskolens Designskole i 2012. Jeg har arbejdet som Production Designer og scenograf på bla. DR, Tv2 og Det Kongelige Teater.

 

For “Teater Vi Tør” har jeg arbejdet som scenografisk konsulent for Teater-Vi-Tør´s masterclass i forbindelse med skabelsen af scenografien til teaterforestillingen “Først bli’r man jo født”. I den sammenhæng har jeg på baggrund af cases også holdt foredrag for eleverne omkring en professionel scenografs virke og opgaver, uddannelsesmuligheder som scenograf samt vejledt masterclassholdets scenografer i deres arbejde med scenografien til forestillingen.”

 

Heidi Plugge (www.plugge.dk) september 2016

3 års forældrerejse med ”Teater-vi- tør”

”Start på gymnasiet. Væk fra alt det trygge. Omgivelser – elever/lærere , alle ukendte faktorer . Teatret blev en ny, tryg base, hvor vores datter kunne udfolde sig kreativt og dermed også opsamle energi til de mere bundne opgaver på skolen. Hun har i den grad følt sig mødt, som menneske, i hele processen. Som forældre har vi oplevet en ung pige modne, blive udfordret og anerkendt. Give sig hen, drukne i replikker, stadig have glød og glæde i trætte øjne.

 

Jeg har i mange situationer været eleven og hun den, som måtte forsøge at sætte mig ind i hvad alt gik ud på. Som en surrealistisk maler, der skal beskrive sit maleri til en blind. Måske fangede jeg noget – måske ikke, men nærværet fangede jeg. Teatret greb fat i hende og vi fulgte med, ofte fulgt af bekymring. ”Fyldte det nu for meget ?” – ”Kan hun nu overkomme det hele ?” Nu kan jeg se, at hun nok ikke havde overkommet det hele uden ” Teater-Vi-Tør”.”

 

Læerke, mor til Jamina Green

Kulturhuset Viften har valgt at indlede et samarbejde med Teater Vi Tør, da vi syntes at formidling af teater af unge og for unge er yderst essentielt. Som storaftager af de turnerende teatres forestillinger, er det en fornøjelse at kunne bakke op omkring talentudviklingen, ved at lægge husets rammer til de unges forestilling. Med Torben Ibsgaard ved roret er der garanti for kvalitet samtidig med at der bliver taget hånd om uddannelsesperspektivet.
Lau Wulfsberg, Kulturhusleder – http://www.viften.dk/
Jeg havde den store fornøjelse at være dramatiker på Teater-Vi-Tørs forestilling Vi gider ikke noget sjusk i 2014. Det var et meget inspirerende samarbejde. Fra starten af projektet var jeg imponeret over ambitionsniveauet fra både instruktør, koreograf, gymnasiets ledelse og eleverne selv. Forløbet var meget professionelt.

Vi startede hele holdet med at lave research gennem møder med forskellige mennesker med erfaring inden for forestillingens emne. Det var både lærerigt og inspirerende. Jeg oplevede instruktøren og koreografen som vanvittigt visionære, og de fik det bedste frem i deres elever, som gav den fuld gas.

Det var beundringsværdigt at se, hvordan de unge voksede i at blive udfordret og forventet noget af. En imponerende bedrift oveni det nok så travle gymnasieliv! For mig som dramatiker var det en stor glæde at inddrage de unge i min skriveproces, præsentere dem for det dramatiske håndværk og gennem skriveøvelser høre deres historier og ideer, som endte med at blive en helt implementeret del af forestillingen.

Forestillingen blev spillet på Teater ZeBU og blev kunstnerisk udfordrende, eksperimenterende og visionær. Teksten blev senere valgt til udgivelse på Forlaget Drama.

Jeg oplevede Teater-Vi-Tør som et sted med et helt unikt samarbejde mellem unge og voksne. Samarbejdet er pædagogisk udviklende og kunstnerisk meget ambitiøst. Sådanne samarbejder er med til at de unge får et forhold til og ejerskab over teaterkunsten, det er helt fantastisk i en tid, hvor vi hører så meget om at de unge mangler i teatrene.
Dramatiker Simone Isabel Nørgaard

Unikt, nyskabt og uventet

Mit samarbejde med Teater vi Tør og teatrets kunstnerisk leder, Torben Ibsgaard, begyndte med Pletskud festivalen, hvor det danske scenekunstvækstlag ”invaderer” gymnasiet og fortryller det med sin ustyrlige magi. Og der ligner Pletskud og Teater vi Tør hinanden, som et par vildtvoksende tvillinger, der begge spreder både kaos og ekstase omkring sig, men altid parret med benhård og tårnhøj ambition om at søge og skabe unikke scenekunstneriske oplevelser. Igennem snart 3 inspirerende år, har jeg fulgt Teater vi Tør. Både som en altid dedikeret vært for og bidragyder til vores festivalsamarbejde. Og som selvstændig producent af nyskabt og nyskabende scenekunst i uventede kontekster: Under et vandfaldsgardin i en gymnastiksal, på et seminarium forvandlet til birkeskov, mellem kampesten i en nedlagt biludstilling og i et dybfrossent Poorvo i det vinterhvide Finland. Og det er alt sammen kun fortid. Fantasien må op i de høje omdrejninger, når det gælder fremtiden. Jeg venter i frydefuld spænding.

Peter Rafn Dahm, konsulent i DATS, landsforeningen for dramatisk virksomhed.

Jeg var tilknyttet Teater-Vi-Tør som dramatiker på forestillingen ‘Venter på Britney’. Det var et møde med et superengageret og toptunet hold af unge mennesker, der turde gå hele vejen med teaterarbejdet, lige fra udvikling af manuskript til selve udførelsen af det. For mig var det dette kæmpe spænd mellem alt fra ide og inspiration af en relevant fortælling til udviklingen og udformningen af det og videre til selve kommunikationen og formidlingen, der gør den måde Teater-Vi-Tør arbejder på, til noget specielt.

Dramatiker Line Mørkeby