Teamet

TEAMET

getimage
Torben Ibsgaard
Kunstnerisk Leder

Jeg har en kæmpe passion for scenekunsten og jeg arbejder derfor med at skabe forskellige typer af rum, hvor andre ligeledes kan opleve nogle af de mange muligheder og facetter, som netop scenekunsten kan tilbyde.

Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund fra KUA, hvor jeg studerede musik og teatervidenskab. Sidenhen har jeg videreuddannet mig i form af en Master i Teaterpædagogik fra Professionshøjskolen Metropol Frederiksberg i samarbejde med Betty Nansen Teatret og Universität der Künste UDK Berlin.

+45 28744945
dsc_3499
Nikolaj Dinesen
Teknisk- & Scenografisk designer + Webudvikler

Jeg er kommende Cand.scient. i Datalogi og Informatik fra Roskilde Universitet og har en BSc i Datalogi & Performance Design. Derudover er jeg tidligere elev fra Midtsjællands Gymnasium.

Til dagligt studerer jeg, samt arbejder med min virksomhed ND Creative Solutions, som beskæftiger sig inden for 2 hovedområder:
– Udvikling af webservices til virksomheder, bl.a. som freelancer i reklamebureauer.
– Lysdesign og produktion af tekniske og medie-scenografiske løsninger til scenekunst.

Jeg har mange års erfaring med Teater Vi Tør’s Masterclass forestillinger, Talent-projekter og skoleprojekter hvor jeg udvikler scenografiske løsninger. Samt opsætninger af tekniske løsninger (lys, lyd, mediescenografi (herunder LED- & Videomapping)), og undervisning i tekniske & mediescenografiske værktøjer.

Mine interesseområder dækker bl.a. Programmering, Projection-mapping, Lysdesign, Visuel understøttelse af Dans, og generelt spændende udfordringer relateret til teknik og scenekunst.

getimage-1
Maria Holst Andersen
Instruktion & Produktion

Jeg er kommende cand.mag. i Teatervidenskab og Performance Studier fra KU og har forinden en læreruddannelse. Jeg er til daglig ansat som årsvikar i Dramatik og som international koordinator ved MSG. Som henholdsvis produktions-/projektleder samt instruktør varetager jeg ansvaret for diverse opgaver i Teater-Vi-Tør´s teaterprojekter, herunder: – Brobygning- og talentudvikling i teater i samarbejde med folkeskoler i Faxe Kommune – Flytningeteater i Faxe Kommune – MSG Masterclass – Etnisk teater ved MSG – afdeling Ringsted Som teaterformidler har jeg flere års erfaring med at koble professionel scenekunst, pædagogik og læring. Jeg har sideløbende virke som underviser og projektleder ved det projekt-baserede konsulentnetværk AKTØR, som samarbejder med og har til huse hos TeaterCentrum. AKTØR beskæftiger sig med rådgivning, workshops, konceptudvikling og projektdesign inden for scenekunstnerisk formidling og læring for børn og unge.

sylvia
Sylvia Helena Miklas
Koreograf & Danser

Min baggrund for at arbejde som koreograf for ”Teater-Vi-Tør” er en livslang passion for dans, helt fra barnsben. Min uddannelse er en bachelor i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet og en 1-årig danseuddannelse i moderne dans kombineret med hip-hop hos Danseuddannelsen.dk i København.

Jeg har 10 års undervisningserfaring i dans i gymnasiesektoren, men allerede som idrætsstuderende underviste jeg både voksen- og børnehold i dans på ”Fyns dans og jazzskole”, og har således over 20 års erfaring med at undervise i dans.

Jeg har været koreograf på en række forskelligartede teaterproduktioner gennem tiderne lige fra nycirkus til site specific performance forestillinger.

Min tilgang til dans er den ekspressive og sanselige tilgang, hvor dansen er udtryk for en kropslig kommunikation. Gennem dansen kan alverdens følelser og fortællinger formidles. Dansen rummer et stort dannelsespotentiale.

Det er en fornøjelse at arbejde som koreograf og udforske dansens univers i fællesskab med andre. Hver produktion er en ny rejse og et nyt mellemmenneskeligt møde med nye fortællinger at formidle, på nye kreative måder.

sandra
Sandra Pankoke
Instruktion & Produktion

Min interesse for scenekunsten og teatrets mangfoldige verden har eksisteret siden jeg var meget ung, og det er en passion, der kun har været stødt stigende. I 2011 begyndte jeg på Teatervidenskab ved Københavns Universitet, og jeg er nu i fuld gang med at skrive mit speciale i Teater- og Performancestudier ved Københavns Universitet. Undervejs i min studietid har jeg taget tilvalgsfag inden for blandt andet Kulturjournalistik, Strategisk Kommunikation og Humanistisk Entrepreneurship.

I skoleåret 2015/2016 havde jeg et årsvikariat på Midtsjællands Gymnasium (Ringsted-afdelingen), hvor jeg underviste i Dramatik på C-niveau. Dette var et meget lærerigt år for mig, hvor jeg fik afprøvet min teoretiske viden i praksis.

Inden for scenekunsten er jeg især glad for skuespilarbejde, instruktion og dramaturgi. I mit sceniske virke arbejder jeg meget med kontraster, og jeg elsker at gøre brug af sanselige virkemidler i teatret.

Jeg er medskaber af teaterensemblet Teater CIRCONFLEX, og her har jeg et kreativt frirum i en travl hverdag. Teater CIRCONFLEX har vundet flere priser ved blandt andet VILDSKUD Teaterfestival for deres nytænkende scenekunst.

Jeg er instruktør og produktionsleder i Teater-Vi-Tør.

I foråret 2016 var jeg medinstruktør på flygtningeforestillingen De andres fortællinger, og i efteråret 2016 er jeg medinstruktør på projektet Etnisk Aften, der bliver afholdt på Midtsjællands Gymnasium (Ringsted-afdelingen), samt på de produktioner med flygtninge der ligger indenfor nærmeste fremtid.

40660344_1821546011296112_1322456259055583232_n
Gabriela Helene Haslund
Instruktør & Koreograf

Gabriela is half brazilian half danish, educated actress in Brazil São Paulo. Moved to Copenhagen 4 years ago. She has a background in circus and ballet.
Her focus is on the body and how to “talk” without using words, how the body moves expressing different feelings. Her work is influenced by modern dance such as Pina Bausch, and theater, Stanislavsky. She brings mind and movement to one, externalizing the inside out.

zJan Andersen
Jan Andersen
Teknisk Håndværk & Opbygning

Jeg har en håndværksmæssig baggrund, men også i mit arbejde som teknisk serviceleder på Midtsjællands Gymnasium har jeg oparbejdet en stor håndværksmæssig erfaring. I min nuværende ansættelse, har jeg, gennem tiderne, deltaget i en lang række scenebyggerier i forbindelse med teaterforestillinger i Teater – VI-Tør regi.

Hvadfarogmorgjorde_billede
Svend Brandt Jensen
Kostumer

Jeg hedder Svend og går i 2. G på Haslev Gymnasium. I min fritid er jeg optaget af kunst, kultur og mode, og har i den forbindelse arbejdet med kostumer til flere teaterprojekter. Jeg er vild med at dykke ned i kreativiteten, og det at arbejde med udtryk og visualitet. Måden hvorpå man kan understøtte en karakter eller følelse, ved brug af netop kostumer og styling finder jeg meget spændende.

Hvadfarogmorgjorde_billede
Carla Emilia Andersen
Kostumer

Jeg hedder Carla Emilia og dimitterede fra Midtsjællands Gymnasium i sommeren 2018. (Jeg arbejder i øjeblikket i butik og har også arbejdet med PR og marketing.) Under min gymnasielle uddannelse var jeg en stor del af diverse kreative og spændende teater projekter. Det fandt jeg vildt spændende da jeg har en meget stor kærlighed til mode og kultur. Jeg syntes det er spændende at bruge min viden indenfor moden til projekter som teater for at skabe stemninger og personligheder og mine gange som kostumier i gymnasiet er ingen undtagelse.

Sammen med Svend danner vi team, i feltet kostumedesign. Vi deler mange fælles interesser og mode er den, vi inddrager som inspiration i vores kostumedesign. Vi trækker ofte referencer fra modeverdenen og genbruger nytænkende idéer, i en teatersammenhæng.