Venter På Britney

En grotesk komedie om den evige jagt på lykken og lykkefølelsen. Syv personer er deltagere i det super hypede reality show ”Venter på Britney”. Her bliver de udfordret til på skift at springe ud og til at iscenesætte sig selv i en række forskellige situationer, hvor de jagter lykken.

Forestillingen er blevet til med 7 udvalgte elever fra Haslev Gymnasium i samarbejde med dramati-keren Line Mørkeby. Forestillingen er produceret med støtte fra Faxe Kommune ved Erhvervs- og Kulturudvlaget og Haslev Gymnasium.

 

Manuskript: Line Mørkeby og TEATER-VI-TØR MASTERCLASS
Koncept og iscenesættelse: Torben Ibsgaard
Teknik: Peter Baunsgaard
Foto: Daniel Hjort

 

OM FORESTILLINGEN

”Venter På Britney” er en postmoderne, satirisk komedie som tager livtag med det evigtgyldige paradoks ”lykken”.

Hvad er lykken?, hvornår opnår vi den?, finder vi den overhovedet? og hvis ja, er den så lysegrøn eller i pilleform? og kan vi nøjes med det ene fix?. Hvor meget fylder dette alt overskyggende issue i hverdagen?, i familien derhjemme?, under vores samtale med naboen?, i den enorme mængde at medie stof vi dagligt konsumerer og hvor meget fylder det i den hæsblæsende jagt på succes og kærlighed?.

Præcist som Becketts absurde stykke om Godot, giver ” Venter På Britney” heller ikke nogen svar, men efter en super intensiv rejse gennem en nærmest uendelig række af situationer, som er forskudt i tid og rum, bliver der kradset godt op i lakken.

Pga. stykkets form, kan det spilles fra syv personer (det mest optimale er 2 mænd og 5 kvinder) til ca. 37 personer.

”Venter På Britney” er med dens montageform og de mange situationer velegnet til både små som store grupper. Stykket kan i særdeleshed være en kærkommen gave for de store dramatikhold rundt om i gymnasierne, på seminarierne og på teaterskolerne. Stykket egner sig også storartet til teatrene i såvel professionel som amatørregi.

Målgruppe: fra 17 år og derover

111059-rollup_haslev_21
DRAMATIKER
LINE MØRKEBY
line-moerkeby

Medvirkende

gruppebillede
Carina Sudhoff
Caroline Jenkins
Sophie Isaksen
Lasse Davidsen
Rasmus Breuning
Mai Buus Jensen
Maja Elmdam