Lidt før Søndermarken

Lidt før Søndermarken

af: Julie Maj Jakobsen

LIDT FØR INDIVID OG FÆLLESSKAB

Forestillingen tager udgangspunkt i et masterprojekt som en gruppe unge fra Haslev Gymnasium, i sammenspil med en enkelt dramalærer har stablet på benene. Projektet var tænkt som en iværksætter, for forhåbentlig flere kommende dramastykker fremover. Projektet har taget udspring i forskellige workshop’s omhandlende dramaturgiske virkemidler, improvisation, teknikker og skuespilkunst. Der er blevet arbejdet intenst og tæt sammen for at nå dertil hvor gruppen er nu.

Da formålet har været at skulle rejse med dramastykket, er der lige fra begyndelsen blevet indarbejdet primitive og enkle detaljer og virkemidler i form af rekvisitter og sceneudsmykning. Gruppen selv mener, at dette enkle og rene – grænsende til det primitive islæt – formår at fremkomme med den ønskede effekt. Den ønskede effekt som er at få publikum til at skelne, eller ikke at skelne mellem fakta og fiktion, individ og fællesskab. Med dramastykket ”Lidt før Søndermarken” får vi måske at føle, hvordan det er at stå og opholde sig dér; lidt før individ og fællesskab. Dér, hvor begreberne flyder sammen, og fokus drejer sig om hvad der er vigtigst, individet eller fællesskabet?

 

OM FORESTILLINGEN

”Lidt før Søndermarken” af Julie Maj Jakobsen omhandler de mørkere sider af samfundet/ individet, hvor skæbner forfalder i løgn og selvbedrag, hvor romantiske drømme om borgerlige værdier kommer til at udspille sig i tomrummet mellem fiktion og virkelighed, hvor grænserne pludselig flyder ud. Situationen accelererer, kommer ud af kontrol og får en dræbende konsekvens, på det tidspunkt man når helt ud til lidt før Søndermarken.  

gruppebillede-med-villads-crosspro

Medvirkende

TONNI/A
Maria Gjerløf Hansen
maria-1
NADIA/B
Sacha Weile Nielsen
sasha
SILKE
Sidse Pihl Jensen
sidse
FELIX
Kasper Primdahl Olesen
kasper

Trailer