CAN´T BREATHE
Teater-Vi-Tør kan nu præsentere forestillingen ”Can´t Breathe”
Vi lader os i år inspirere af Duncan Macmillans ”LUNGS” og laver en fysisk/kropslig reenactment af stykket. Et udtryk hvor dans, teater, mime, musik og ikke mindst et særligt visuelt rum vil mødes og blande sammen i med og modspil.
Duncan repræsenterer med sine kun 36 år den nye engelske dramatik og er én af de unge dramatikere som har fået sine stykker opført flere steder rundt om i Europa. Som mange af de andre engelske dramatikere laver Duncan Macmillan en sylespids og nærgående skildring af sin generation.
”LUNGS” handler om et ungt par som ønsker at få et barn, men som føler sig kvalt i en følelse af at være i tidsnød i forhold til tiden og de vilkår de er underlagt, så som miljø, den ustabile verdenssituation, karriere, eksponering, forventninger m.m – de står midt i en masse valg og skal træffe de rigtige valg, hvis de tænker sig for meget om forpasser de tiden – tænker de sig ikke godt om, kan det ende med at få katastrofale konsekvenser. Tvivlen bliver en forkrampet tilstand. Stykket handler om planetens fremtid, artens overlevelse og vores allesammens åndenød.

Klip fra forestilling
PRESSE / TV2 Øst
Galleri
PRESSE / Artikler
