Først bli’r man jo født – Programtekst

PROGRAMTEKST TIL ”FØRST BLI’R MAN JO FØDT”:

Kender du det, at du ikke ved, hvilket ben, du skal stå på?
Synes du også, det kan være svært at finde ud af, hvad du skal vælge, og hvilken vej du skal gå?
Kender du til det med at føle sig anderledes?
Hvad vil det egentlig sige at have en god ven eller -inde?
Hvad betyder det for øvrigt at indgå i et fællesskab?
Og hvad tænker du egentlig om det der med kærligheden? Har du mødt den?

Dette års Masterclass opfører ”Først bli’r man jo født” skrevet af den prisbelønnede dramatiker Line Knutzon. I stykket møder vi seks personer; Nymse, Tis, Lis, Axel, Tudeberg og Victor, som hver især står overfor lignende spørgsmål og skal finde ud af alt det, der rører sig i livet. De er på hver sin måde skæve i forhold til livet, de er forvirrede og usikre, og de har svært ved det med kærligheden. De er alle på jagt efter det, der giver mening, så de til sidst kan sidde helt overvægtig af lykke, midt i al cremen. Og langsomt begynder deres livstråde at vikle sig ind i hinanden.

Forestillingen er en visuel og sanselig iscenesættelse, der foruden skuespil inddrager lyd, dans og en farverig scenografi. På både en komisk og poetisk måde sætter forestillingen fokus på livet – hvad det vil sige at være menneske, om livets vilkår og om dét at springe ud i livet.

Billetter kan købes på www.Billetto.dk søg: Først blir man jo født
Mere info. www.teatervitør.dk